Danmark byder ind med et væld af fantastiske kunstoplevelser, uanset hvor i landet man befinder sig, eller uanset hvor man har tænkt sig at lade turen gå hen. Jylland, Fyn, Sjælland og de danske øer leverer flere forskellige større eller mindre mindeværdige oplevelser for den kunstinteresserede. Går turen til Aalborg kan man med fordel tage en hel dag på Kunsten, som har været en institution på Nordjyllands kunstscene i flere årtier. Syd for Aalborg vil man i Aarhus kunne nyde godt af fantastiske oplevelser på det smukke ARoS, hvis arkitektur nærmest er et besøg værd i sig selv.
København er et mekka for kunstelskere
Går turen til den danske hovedstad, kræver det næsten, at man finder sig et hotel i København, for der er op til flere forskellige kunsttilbud, der sagtens kan kræve mere end en dag. Ønsker man at springe ud i klassisk kunst, er turen til Statens Museum for Kunst altid et must. Dog er der også et væld af store og små kunstgallerier rundt omkring i byens kvarterer, hvor man kan få muligheden for at opleve værker fra nogle af Danmarks spirende kunstnere.
Det øvrige Sjælland vil også være med
Du behøver ikke nødvendigvis opholde dig i København for at opleve storladen kunst i Danmark. Det øvrige Sjælland byder også ind med fine kunstoplevelser i form af eksempelvis det smukke Louisiana i Nordsjælland tæt ved Helsingør. Man kan på samme dag også nå en tur omkring Ishøj, hvor kunstmuseet Arken byder ind med et væld af værker indenfor moderne kunst.