Kunst og kultur i København
København er en by, hvor kunst og kultur fylder en del. Der er en lang række steder, hvor man kan tilbringe en spændende weekend i kunstens tegn. I denne artikel vil vi forsøge at sætte fokus på, hvilke kulturelle oplevelser, der er at finde i København, råd til kost og logi, og hvordan man kan tilbringe sin weekend bedst muligt.
Kost og logi
Når det kommer til overnatning, er det oplagt at overnatte på et hotel i København, for byen byder nemlig på et stort udvalg af dem. Find eventuelt ud af, hvad man ønsker at se i løbet af weekenden og vælg herefter et sted, der ligger godt placeret i relation til de ønskede steder.
Med hensyn til kost, så findes der mange hyggelige spisesteder rundt omkring i byen, så man behøver ikke gå rundt og lede længe efter dem. Alternativt er der flere steder muligheder for at kombinere kunstbesøg med efterfølgende middag.
Spændende aktiviteter
Der er masser af kultur at give sig i kast med, så her vil vi blot fokusere på tre af dem. Det første sted på listen er Statens Museum for Kunst (SMK), som man finder centralt i København. Dette er en bygning, der rummer mere end 700 års kunsthistorie.
Turen fortsætter nu videre til Kunsthal Charlottenborg. Her findes en af de største udstillinger af samtidskunst i hele Europa, og man vil opleve udstillinger med stærk fokus på internationale spørgsmål.
Rejsen slutter i Arken Museum for Moderne Kunst, der findes i den sydlige del af København. Arken byder, ligesom Kunsthal Charlottenborg, på en stor samling af samtidskunst.